Icon

Sædbank tilknyttet Sellmer Klinik

I samarbejde med Diers Klinik har vi åbnet en sædbank, hvilket giver mulighed for at:

  • sikre faste, lave priser på behandlingen, også i fremtiden, da der igennem de senere år har været hastigt stigende priser på donorsæd.
  • tilbyde et produkt, der både tilgodeser de modtagende kvinder (dvs. bedre screening af donorerne, stort udvalg i profilerne, fast lav pris på produktet), men også donorerne.

Vores produkt er unikt, fordi SellmerDiers sædbank har:

1. En worldwide-grænse for antallet af børn, så de åbne donorer også er i stand til at påtage sig den forpligtelse, det er at være åben donor i fremtiden.

2. Vi åbner en ny donorkategori, hvor donorerne ikke forpligter sig til at have kontakt med donorbørnene, men hvor de giver tilladelse til, at klinikken må kontakte dem, såfremt et donorbarn ønsker kontakt. De har således mulighed for først at tage stilling, når de står med et konkret ønske fra et barn. Mange donorer forestiller sig, at de vil sige ja, til en kontakt, men de tør ikke forpligte sig på det, evt. 18 år ude i fremtiden. For disse donorer er denne mulighed unik.

3. Vi giver alle donoransøgere unik rådgivning om, hvorledes de forbedrer deres fertilitet og sundhed.